Vi anvender cookies!

Vores hjemmeside gemmer cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, som bidrager til forbedringer, og sikrer at vores markedsføring bliver relevant for dig.

Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 

Efterårsaktiviteter 2020

Blog 417 – 09. okt. 2020

Græskarhoveder med lys
Efteråret er en hyggelig og smuk tid. Bladene får de flotte orange, brune, gule og røde farver og lægger sig som et tæppe på jorden. Der er rig mulighed for en hyggelig tur i skoven med dine nærmeste og en masse sjove aktiviteter, som du kan lave med selv de mindste.

Læs med her og få inspiration til, hvad du skal bruge din efterårsferie på sammen med familien.
 

Skære græskar

En af de ting, som man bare er nødt til på denne årstid, er selvfølgelig at skære græskar. At skære græskar er både sjovt for små og store. I kan udfolde jer kreativt og se, hvem der kan lave det mest uhyggelige græskar 🎃

Find den perfekte kniv til dit græskar her.

Græskarudskæring
 

Græskarbowling

Har du et græskar i overskud fra madlavning eller græskarudskæring, så kan du bruge det til en sjov omgang græskarbowling.

Find et sted i haven, hvor plænen er nogenlunde jævn. Mål banen op ca. 10-15 meter og stil ti flasker med lidt vand i, så der er lidt tyngde i flaskerne, i den ene ende og marker den anden ende af banen. Find et stort græskar, som du kan bruge som bowlingkulge.

Du er nu klar til en sjov omgang græskarbowling med familien eller vennerne.
 

Halloween i Tivoli

Fra den 9. oktober og frem til den 1. november kan du tage familien med en tur til Halloween i Tivoli og opleve deres flotte udsmykning. Tag en tur på det hjemsøgte hospital og oplev de hvileløse sjæle.

Tag familien med under armen og oplev de mere end 20.00 græskar, Kirkegaarden med de levende døde ved de Hængende haver og DM i kæmpegræskar.

Halloween i tivoli 2021 © Tivoli Fotograf: Christoffer Anias Sandager & Lasse Petersen
 

Flyv med drage

Efteråret er den perfekte årstid til at flyve med drage. I kan evt. lave jeres egen drage, og sende den til vejrs en af de dage, hvor det blæser godt igennem.

Det skal du bruge:
  • Dragedug/plast
  • Pinde til formen fx bambus
  • Gaffertape
  • Fiskesnor ca. 50 m til flyve- og styresnor
  • Ankerring
Kun fantasien sætter grænser, for hvordan din drage skal se ud.

Er I på stranden, hvor det blæser godt op til drageflyvning, kan I også samle flade sten eller sten i sjove former, som I kan tage med hjem og male på.

Flyv med drage
 

Tur i skoven

Skoven byder på mange sjove og hyggelige aktiviteter. Sæt hunden i snor, ungerne i varmt tøj og en kurv under armen, så er I klar til en hyggelig dag i skoven.
 

Svampejagt

Skovbunden servere de lækreste danske svampe. Er du svampekender ville dette være en oplagt mulighed for at samle nogle friskplukkede svampe til aftensmaden.

Vi har nogle lækre svampeknive, som vi synes, du skal tage et kig på inden din næste tur i skoven.
 

Kastanjedyr

En hyggelig ting som både børn og voksne kan være med til er at samle kastanjer. Tag kastanjerne med hjem, og lave de fineste, sjoveste og skørreste kastanjedyr. Børnene vil elske det!

Find kastanker i skoven
 

Ugle af blade

Har du små børn så tag ud i skoven og samle en masse blade i de flotteste farver. Når I kommer hjem, putter I alle bladene i en blank plastikpose eller cellofan, som kan give en flottere effekt og snørrer hjørnerne til, som bliver til dyrets ører. Klip to cirkler ud til øjne og mal en sort oval cirkel i midten. Næbbet laves ved at klippe et stykke karton i rudeform og folde på midten. Klip to fødder i orange karton. Lim øjne, fødder og næb på posen og I har nu den fineste lille bladugle.

I kan også bruge en tom toiletrulle, hvor I folder toppen ind, så der dannes to spidser til ørerne. Lim de flotte blade på og klip et lille næb i karton. Til øjnene kan bruges plastikøjne eller karton.

Hjemmelavede ugler
 

Hjemmehygge

Slå en snobrødsdej sammen og tænd op i bålet i haven. Der er ikke noget hyggeligere end at samles rundt om bålet til snobrød, kaffe og varm kakao.

Find den lækreste opskrift på snobrød på bloggen.

Når nu du har været på tur i skoven for at samle blade, kastanjer og svampe, på stranden og flyve med drage og samle sten, skåret græskar og bagt snobrød fortjener du at smække benene op i sofaen til en god film med popcorn, slik og hvad der ellers hører sig til.

Popcorn og hygge i sofaen

Skal du være ekstra god ved dig selv, så sæt fødderne i de lækreste hjemmesko i ren uld og nyd varmen og den bløde omfavnelse.
Til toppen