Vi anvender cookies!

Vores hjemmeside gemmer cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, som bidrager til forbedringer, og sikrer at vores markedsføring bliver relevant for dig.

Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 

Hvad er MOLLE?

Blog 417 – 08. aug. 2019

Hvad er MOLLE?
Kort sagt er MOLLE et monteringssystem bestående af små moduler, der kan sættes på f.eks. tasker, rygsække og veste. Derved kan det blive lettere at komme til de ting, der er i vigtige i oppakningen, og samtidig kan taskens eller vestens bæreegenskaber udvides. Navnet MOLLE er oprindeligt et militærakronym fra det amerikanske militær, hvor det er en forkortelse for Modular Lightweight Loadcarrying Equipment.

Hovedingrediensen i MOLLE-systemet er horisontale nylonstropper, som bruges til at montere mindre tasker og opbevaringsmoduler (de såkaldte pouches) på en taske eller rygsæk. Det gøres ved at væve nylonstroppen på pouchens bagside ind og ud gennem stropperne på rygsækken. De fleste pouches sikres også med en trykknap mellem strop og pouch. Se f.eks. denne video, hvor MOLLE-systemet demonstreres:



Militært loadcarrying system – nu også til civile
MOLLE er som skabt til brug i militæret, da hver soldat på den måde selv kan opbygge sin kampudrustning efter den pågældende opgave. I dag er MOLLE-systemet udbredt blandt militære enheder verden over, og de er især kendt for at være anvendt af NATO-styrker samt den britiske og amerikanske hær.

Men det praktiske monteringssystem kan ikke kun bruges indenfor militæret. Det vinder i stigende grad indpas hos civile, f.eks. outdoorinteresserede og fotografer. Her kan oppakningen indrettes, så de ting, der er vigtige at kunne få fat i, sidder strategisk placeret. Eksempelvis er det for fotografen vigtigt at kunne nå nye linser, blitz og meget andet, mens det for outdoorentusiasten kan være essentielt at kunne komme hurtigt til GPS’en eller vandforsyningen.

MOLLE og PALS – hvad er forskellen?
Indenfor den militære jargon findes flere forskellige termer, der dækker over monteringssystemer. Især to er vigtige at skelne imellem – MOLLE og PALS. De bruges ofte synonymt, men det er ikke helt korrekt at gøre det. Her er det faktisk nemmest at skelne mellem de to ved at se på akronymerne.
  • MOLLE = Modular Lightweight Loadcarrying Equipment.
  • PALS = Pouch Attachment Ladder System.
Her ses det, at MOLLE betegner moduler i et system, der kan sættes sammen, f.eks. rygsække, pouches, veste osv. (husk at M'et i MOLLE står for 'Modular'). Heroverfor betegner PALS de rækker af kraftig nylon, der bliver påsyet f.eks. veste for, at der kan sættes pouches på (Pouch Attachment Ladder System, altså et system til at påsætte pouches). MOLLE er altså de forskellige moduler, der kan sættes sammen, mens PALS er det, der holder modulerne sammen. Groft sagt er PALS derfor en del af MOLLE. 

De enkelte dele I MOLLE kaldes:
  • Pouch: Den lille taske eller lomme.  
  • Webbing (PALS): Nylonstropperne.
  • Snap: Trykknappen.
Forskellige pouches til forskellige formål
MOLLE tilbyder en utrolig høj grad af fleksibilitet og funktionalitet i udformningen. Der hjælpes ydermere på vej af, at der findes forskellige slags pouches alt efter, hvad du skal opbevare i dem. Fælles for dem er, at de placerer dit must-have grej lige præcis, hvor du vil have det.

For vandreren eller interraileren kan kort og kompas eller GPS f.eks. være nødvendigheder, der skal sidde let tilgængelig i en pouch.

For dig, der befinder dig i varme områder eller dyrker fysiske aktiviteter i naturen, kan en vandflaske være din højeste prioritet.


For jægeren kan en ammunitionspouch til ekstra ammunition være afgørende for, om man får ramt byttet i tide.


På den måde kan du selv customize din oppakning med MOLLE og blive 110% forberedt på netop de udfordringer, din tur byder på. Se alle vores pouches her.
Til toppen