Vi anvender cookies!

Vores hjemmeside gemmer cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, som bidrager til forbedringer, og sikrer at vores markedsføring bliver relevant for dig.

Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 

Hvordan tænder man et godt bål?

Blog 417 – 03. jan. 2020

Hvordan tænder man et godt bål?
Bål er fantastisk til alle årstider. 

Uanset om sommerens solstråler stiger ned, eller nattefrosten er indtrådt, er det rart med et bål på din tur i det fri – især i aften- og nattetimerne. Her er det skønt at kunne varme sig ved bålet, og samtidig får du mulighed for at lave varm mad og drikke over gløderne. 

Men hvordan laver man et godt bål? 

Følg med herunder, hvor vi viser dig step for step, hvordan du får liv i dit bål og holder det i gang i forskellige situationer. 

Det skal du bruge:
  1. Tørre kviste, små grene, træspåner og blade til optænding.
  2. Avispapir.
  3. Tændstål, lighter eller tændstikker.
  4. Tørt brænde.
Sådan tænder du op i bålet
Når du skal tænde op i dit bål, antændes det lettest ved at anrette det i en pyramideform. Det sikrer, at der kommer masser af ilt ind mellem brændet, og flammerne vil derfor hurtigt sprede sig. For at lave pyramidebålet skal du gøre følgende:
  1. Lav en lille pyramide af tørre kviste, blade og træspåner med sammenkrøllet avispapir i midten. 
  2. Sæt ild til bålet. Pust evt. så flammerne får ordentligt fat. 
  3. Læg mere brænde på, jo mere fat flammerne får. 
  4. Når bålet har den ønskede størrelse, kan det væltes med en pind. 
Nu er du klar til at kunne lave justeringer på bålet, så det kan bruges til madlavning eller hygge. Her viser vi to slags bål, som du kan lave ud fra pyramidebålet.

Pro tip: En af vores læsere med, som har været i tjeneste som Marine infanterist i 35 år har givet os et ekstra tip, som vi gerne vil dele med dig. Du kan med fordel bruge birkefnuller til optændning. Birkefnuller er den del af barken som er papirstyndt, og derfor meget let antændelig. Samtidig indeholder det naturlige stoffer, som virker smertestillende på f.eks. hovedpine.

Jægerild 
Skal du lave mad i f.eks. gryde eller pande, er jægerilden det perfekte valg. Det er nemlig opbygget som en smart holder til gryden med kævler på hver side af pyramidebålet. Brug gerne tunge træsorter som bøg eller eg, da de laver flest gløder. Du laver den bedste jægerild sådan:
  1. Læg to store kævler på hver side af det væltede pyramidebål. 
  2. Sørg for, at kævlerne placeres med den rette afstand, så en gryde eller pande kan balancere på dem (brug evt. gryden/panden til opmåling). 
  3. Vend bålet sådan, at vinden kan blæse ind mellem kævlerne. På den måde får ilden hurtigere fat. 
  4. Sæt gryden/panden til rette og lav din mad over gløderne 😊 
Pagodebål
Denne slags bål passer til aftenhyggen omkring bålet – det efterlader nemlig let spredte gløder, som er gode til snobrød og skumfiduser. Du laver bålet omkring det væltede pyramidebål ved at stable brænde ligesom brikker i et spil Klodsmajor:
  1. Læg to stykker brænde parallelt omkring pyramidebålet. 
  2. Stabl nu to stykker brænde mere på tværs ovenpå de nederste træstykker.
  3. Lav bålet så højt, som du ønsker ved at stable videre (2-4 lag er rigeligt). 
  4. Lad ilden tage ved og vent på, at bålet brænder lidt ned. 
  5. Når der er en god del gløder i bunden, kan du begynde at finde skumfiduser og snobrødspinde frem 😊 
Pro tip: En læser har skrevet til os med sine erfaring med det man kalder et Finsk komfur, så det vil vi da lige dele med jer.

Finsk komfur
Det finske komfur blev i gamle dage brugt af de finske skovarbejdere til at koge kaffen. Bålet holder en stabil varme og bruges ofte til dekoration i haven, som en fakkel, der giver lys til de mørke aftener. Bålet kan også bruges til madlavning. Forberedelsen kræver lidt ekstra tid.
  1. Find en tør granstamme med en diamater på 25-35 cm og mellem 40 og 50 cm i højden.
  2. Lav 2-3 snit på tværs af stammen 10 cm over bunden med en sav. Jo tykkere stammer er, jo flere snit bør du lave.
  3. Stop noget let antændeligt ned i midten – her kan bruges f.eks. Savsmuld, spåner eller avispapir.
  4. Sæt ild til bålet og se flammerne tage fat.
  5. Når flammerne har fået fat, er du klar til at lave din mad over bålet. Gryden sættes direkte på stammen. Husk at holde øje med, hvor langt stammen er brændt ned, så din gryde ikke vælter.
Tip: Har du en motorsav tilgængelig, kan du med fordel vælge en tyk stamme og save et kryds i stammen. Herefter saver du et snit ind i siden af stammen, så ilden får noget ekstra ilt.

Husk at slukke bålet 
Når du er færdig med at riste dine skumfiduser eller varme din mad, skal du huske at slukke bålet forsvarligt. Den mest effektive metode er at hælde vand over gløderne og røre i dem med en pind, så de spredes. Har du ikke vand til rådighed, kan du også vente, til bålet er brændt ud, og så hælde lidt sand over for at kvæle de sidste gløder.  

Sikkerheds- og forholdsregler, når du laver bål
Før du bevæger dig ud i skoven bevæbnet med tændstikker, brænde og skumfiduser, er det en god ide at undersøge de generelle sikkerhedsregler. Dem finder du på Naturstyrelsens side. F.eks. er det ikke i alle skove, at du må åbne ild (Find et kort over bålpladser). Oftest må du dog gerne tænde bål på bålpladser i statsskovene. 

Åbner du ild i skoven, skal du være opmærksomhed på, at de tørre træer og skovbunden let kan antænde om sommeren. Vi anbefaler, at jorden ryddes for blade og kviste, hvor du ønsker dit bål. Der bør være minimum en meters afstand fra bålets kant til de nærmeste bunker med letantændelige blade og kviste. Dette mindsker risikoen for at gløderne kan antænde omgivelserne, da de fleste smågløder vil være gået ud inden, de når så langt.

Det er vigtigt at vælge sit bålsted med omhu. Da tørt gran og lyng er letantændelig og brænder meget hurtigt, er det en god tommelfingerregel ikke at opføre et bål i nærheden af nåletræer og bunker af grannåle om sommeren.

Hold altid godt øje med bålet og sørg for at have lidt vand eller sand i nærheden (en rystet sodavand kan også fungere som ildslukker).

Husk også at efterlade området med omtanke på de næste, der skal overtage pladsen.

Vi hører ofte historier om børn, som får store brandsår, fordi de har trådt i et område på stranden, hvor nogle har efterladt en engangsgrill, som de har dækket med sand. Selvom området er markeret med en pind i jorden, er dette ikke den rette metode, da ikke alle forstår denne markering og yngre børn vil blive tiltrukket af den ensomme pind, som stikker op af jorden. Derfor må du aldrig kvæle de sidste gløder i et bål med sand eller jord.

Er du ikke i nærheden af vand anbefaler vi, at du spreder gløderne ud med en pind, så de ligger i et tyndt lag. Gløder knuses herefter med en spade, pind eller en sten, derved får gløderne masser ilt, som får dem til at brænde hurtigere ud.

Man bør aldrig forlade stedet, før gløderne er gået helt ud, men har du ikke tid til at vente på det, bør du markere bålpladsen og sørge for, at gløderne ikke blæser væk. Det kan du gøre ved at lave en forhøjning hele vejen rundt om bålet med jord, sten eller fugtigt træ.

Hent trin-for-trin-guiden til at lave det perfekte bål. 
Til toppen