Vi anvender cookies!

Vores hjemmeside gemmer cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, som bidrager til forbedringer, og sikrer at vores markedsføring bliver relevant for dig.

Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 

Sådan plejer du dine tømmermænd

Blog 417 – 01. jan. 2021

Findes der en kur mod tømmermænd?
For mange betyder nytår hygge med vennerne og alkohol i rigelige mængder. En rigtig god nytårsaften med massere sjov og ballade er vi mange, der fortryder om morgenen den 1. januar, når tømmermændene melder sig på banen.

Vi er mange som lægger os på sofaen under dynen og ser Netflix hele dagen, men vi kan også selv afhjælpe kvalmen og de larmende tømmermænd.
 

Snup en hovedpinepille

Med en dundrende hovedpine, har vi alle vist lyst til at blive liggende under dynen og gemme os væk. Men hop ud af sengen og hent en panodil, så du kommer af med den værste hovedpine. Smut så ind på sofaen med dynen og slap af med Netflix og lidt mad.
 

Få lidt i maven

Dagen efter en bytur er det vigtigt at få lidt mad og væske i kroppen. Tømmermænd kommer af dehydrering og derfor har kroppen brug for lidt ekstra.

Undgå fed mad, da det kan gøre kvalmen værre. Spis hellere mad, som indeholder salt og drik rigeligt med vand og læskedrikke.
 

Middagslur

Efter en tur i byen er der intet så godt som en (eller flere) middagslure i løbet af dagen derpå. Kroppen har nemlig ikke fået den hvile, den har brug for grundet alkoholen, som forstyrrer søvnen.
 

Gå en tur

På med vandrestøvlerne og så afsted. Der er ikke noget der hjælper bedre end mad i maven og en gåtur i den friske kølige luft første dag i januar. Så tag en gåtur i skoven eller langs cykelstien med en du holder af.
 

Reparationsbajer

Måske har du hørt om en reparationsbajer, som man drikker dagen efter en tur i byen. Tanken er, at den ekstra alkohol skal mildne de værste tømmermænd.

En læge har forklaret at alkohol indeholder både ethanol og metanol. Ethanol er det stof der giver rusen og methanol er stoffet som giver dig tømmermændene. Når kroppen forbrænder alkoholen afgives små mængder af giftstoffer, som giver tømmermænd. Derfor skulle en lille dosis ekstra ethanol dulme nedbrydningen af methanol, så der frigives færre giftstoffer ad gangen.

Desværre er der bare ikke nogen videnskabelig evidens, som bakker denne tanke op, men det er vel et forsøg værd? Hvis du da kan holde ud at se på alkohol dagen derpå.
Til toppen